Porto Flavia er en fascinerede havn på Sardiniens vestkyst og hjemsted for et tidligere mineområde. Denne ekstraordinære beliggenhed med forladte miner, der er hugget ud i kalkstensklipper direkte over havet, tiltrækker mange besøgende.
Regionen har været et mineområde i flere hundrede år, men det var først i 1923, at havnen blev etableret. Den er opkaldt efter datteren af arkitekten, der designede stedet, Cesare Vecelli. Porto Flavia blomstrede i det tidlige 20. århundrede på grund af de store mængder kul, svovl og mineraler, der blev udvundet på stedet. I 1990'erne blev minerne dog lukket på grund af en nedgang i industrien.
Få en guidet rundvisning i minegangene, hvor du kan beundre, hvordan gangene er blevet udhugget. Rundvisningerne er kun på italiensk. Det er dog stadig et spændende sted at opleve, selv hvis du ikke kan tale italiensk. Se udstyr og fotografier fra dengang, der stadig foregik minedrift på stedet. Der er dioramaer af minearbejdere på arbejde, som gør det nemmere at forestille sig, hvordan det var at arbejde her. Gå op ad trappen langs klipperne for at se den imponerede udsigt over den forrevne kystlinje og Middelhavet.
Besøg Museo delle Macchine Minerarie for at se de store maskiner, der engang blev brugt til minedrift. Udstillingerne viser også mange forskellige værktøjer og maskiner.
Tag derefter på en kort tur til landsbyerne Nebida og Masua, hvor mange af minearbejderne engang boede. Fra Nebida kan du gå tur ad den maleriske kyststi, som blev brugt af minearbejderne for at nå frem til minerne.
Port Flavia ligger på Sardiniens vestkyst ca. 19 kilometer vest for Iglesias. I løbet af dagen kører der regelmæssigt busser fra landsbyen til havnen. Turen går rundt om bjergene og varer ca. en time.
