Den centrale plads i Santa Clara hedder Leoncio Vidal Park, og her er der fyldt med lyden af stemmer fra familier, der samles, musik, der spilles, og minder fra en interessant fortid. Kom og se på alle menneskerne om dagen, og bliv her til aftenens musikoptrædener.
Leoncio Vidal og hans brødre havde stor indflydelse på kulturen og infrastrukturen i byen Santa Clara, og de støttede også landmændene udenfor byen. I1895 rekrutterede Vidal disse landmænd som mambi- eller guerillakrigere, så de kunne hjælpe ham i uafhængighedskrigen mod Spanien. Som oberst i oprørsstyrken førte Vidal tropperne ind i bymidten til den store plads, hvor han blev dræbt i marts 1896. Du kan se en buste af denne Santa Clara-helt i parken, der er opkaldt efter ham.
Andetsteds i parken finder du en stor bronzestatue af en siddende Marta Abreu de Estévez, som i slutningen af 1800-tallet var en rig velgører i byen. Hun hjalp de fattige og ydede bidrag til skoler forsyningsværker, ældrehjem og endda en vejrstation. Når du i parken retter blikket mod nordøst, kan du se den mest prominente bygning i nærheden af parken, nemlig La Caridad Teater, som Marta Abreu fik bygget til byen i1885. Hvis du har mulighed for det, kan du med fordel se en forestilling på teatrets scene, som engang prydedes af den store tenor Enrico Caruso.
Se også efter en statue ved navn El Niño de la Bota Infortunada, eller på dansk: Drengen med den Uheldige Støvle. Formålet med denne statue var at tilføre glæde til det offentlige rum, og den forestiller en ung dreng, der på rørende vis bærer på en støvle fyldt med vand, som skal bringes til sårede og syge soldater. Ironisk nok blev den lavet som et symbol på den amerikanske borgerkrig og ikke på nogen af de cubanske konflikter.
Torsdag, lørdag og søndag aften er der ofte et band, der spiller på den centrale tribune eller udenfor teatret. På en sådan aften kan du sætte dig på en af bænkene og lytte til cubansk, klassisk eller international musik. Tag også et kig på fortovet omkring Leoncio Vidal Park, og reflekter over dets historie. Frem til 1894 delte et hegn fortovet, og de hvide måtte gå på indersiden, mens de sorte kun måtte gå på ydersiden.
