Dagen begynder i Foča. Vi stiger ombord i en firehjulstrækker og kører ind i hjertet af Sutjeska Nationalpark, et af de sidste virkelig uberørte vildmarksområder i Europa. Efter halvanden times kørsel gennem bjergene når vi frem til Prijevor, hvor vandrestien begynder ved kanten af urskoven Perućica.
Herfra går vi en tur. En bjergsti på fem kilometer fører til Trnovačko-søen, en gletschersø, der ligger 1.517 meter over havets overflade, ved foden af Maglić, det højeste bjerg i Bosnien-Hercegovina. Stien er jævn snarere end stejl, og det, der venter på toppen, gør hvert eneste skridt det hele værd.
Trnovačko-søen er et af de steder, der næsten ikke ser virkelige ud. Vandet er grønt og klart helt ned til bunden, omgivet af bjergkæder, og der er intet andet at høre end vinden og vandet. Her tager vi os god tid til en gåtur rundt om søen, en svømmetur for dem, der tør, en pause ved bredden og et stop ved udsigtspunktet med en fantastisk panoramaudsigt over de omkringliggende bjergtoppe.
Tyve minutter fra søen dukker bjerghytterne op. Hyrderne, der tilbringer sommeren i bjergene, byder os velkommen med det, de har lavet samme morgen — frisk kajmak, hjemmelavet ost og mælk direkte fra koen. Frokosten er afslappet og hyggelig. Hvis du er nysgerrig, kan du se, hvordan kajmak fremstilles — en proces, der har været uændret i århundreder.
På vej tilbage er det sidste stop udsigtspunktet ved Perućica-urskoven. Herfra kan man se Skakavac-vandfaldet og det vidtstrakte trækronetag, der breder sig under en af de to eneste tilbageværende urskove i hele Europa, hvor træerne vokser, falder og forrådner, uden at en eneste menneskehånd nogensinde har rørt dem. UNESCO’s beskyttelse her er ikke blot en formalitet. Det her er levende historie.
Vi vender tilbage til Foča sidst på eftermiddagen. Omkring ti timer i bjergene – og en fornemmelse af, at man har været et sted, der ligger langt længere væk end det.
