Indgangsbillet, der giver adgang til de midlertidige udstillinger og slottets indre gård.
Ca. 600 meter sydøst for byen Bellinzona, på det højeste punkt af den klippefyldte bakke, hvor fæstningsværkerne ligger, troner Sasso Corbaro-slottet, der siden 1506 også har været kendt som Unterwalden-slottet og siden 1818 som Santa Barbara-slottet. Anlægget har en enkel opbygning: en firkantet grundplan, der omslutter en lille gårdsplads, bygningerne, to hjørnetårne – borgtårnet og vagttårnet – samt den tandede gangbro.
Af de tre slotte i Bellinzona er dette det eneste, hvor man kender den nøjagtige dato for byggeriets påbegyndelse. Selvom der findes dokumentation for, at der allerede i slutningen af det 14. århundrede fandtes et tårn til overvågning og kontrol af det omkringliggende område, var det først i de første måneder af 1479, at opførelsen af det slot, som man stadig kan se i dag, blev påbegyndt. Slottet blev opført med det formål at imødegå de stadig hyppigere indtrængen i landskabet omkring Bellinzona fra de konfødererede hære, og byggeriet blev – på hertugens ordre – gennemført i raskt tempo af den berømte florentinske arkitekt Benedetto Ferrini, der døde af pesten i efteråret samme år. Arbejdet blev i sidste ende udført af hertugens ingeniør, Gabriele Ghiringhelli.
Ud over sin primære forsvarsfunktion blev Sasso Corbaro-slottet også brugt som fængsel. I de efterfølgende århundreder, efter 1798, begyndte bygningen, da den blev overladt til sig selv, at forfalde; i begyndelsen af 1870’erne solgte kantonen den til et selskab, der havde planer om at omdanne den til et hotel, og nogle år senere til tre familier fra Bellinzona, som omdannede den til en sommerbolig. I dag rummer bygningen midlertidige udstillinger, herunder den smukke træsal fra det 17. århundrede, kendt som »Poglia-salen«, som kantonen købte i 1944 af arvingerne efter Poglia-familien.