Bosco adskiller sig fra de italienske haver, og selvom den indgår i den arkitektonisk-naturalistiske kultur fra anden halvdel af det 16. århundrede, udgør den et unikt fænomen, der skaber et hermeneutisk labyrint af tavshed, hentydninger og illusioner.

Skulpturerne er fri for gensidigt perspektiv og proportionale forhold.
Den klassiske ro viger for den manieristiske forkærlighed for det bizarre og skaber med sine gigantiske elementer et foruroligende forhold til naturen.
Talrige undersøgelser har forsøgt at løse gåden om denne lund, der befinder sig i grænseområdet mellem kunst, magi og litteratur, men haven i Bomarzo er bestemt til at forblive et sted, der emmer af charme og mystik, og som giver anledning til historier og sætter gang i hver enkelt besøgendes fantasi.