Da Ratchaprapha-dæmningen blev fyldt op i 1980’erne, blev 385 familier flyttet ud af dalen og tildelt jord på højere beliggenhed, hvor de kunne genopbygge deres hjem. De blev søens bådførere, dens guider og dens feriestedsejere. Denne eftermiddag tilbringer vi i den landsby – ikke for at se os omkring, men for at spise der, slentre gennem den og gå ind i skoven bagved.

Først er der frokost – helt bevidst. Man ankommer fra en varm vej ved middagstid, og det første, der sker, er, at man sætter sig i skyggen ved det strømmende vand og spiser en ordentlig måltid: sydthailandske retter anrettet på bananblade ved et langt bord ved floden.

Så vandet. Ikke den berømte sø, men de små grønne kanaler bag husene, hvor landsbyens hverdag udspiller sig. Man glider af sted på en bambusflåde i det eneste tempo, hvor man overhovedet kan få noget af det med: en person, der bader ved bredden, fugle, ofte aber i grenene, klipper, der rager op af floden, og den gamle stålhængebro, som landsbyboerne byggede for at kunne krydse deres eget hjem. Du må gerne gå i vandet, hvis du har lyst.

Bag landsbyen ligger en skov, som landsbyboerne har givet deres eget navn: Skildpadden – opkaldt efter en kæmpe skildpadde, som de siger lever derinde. Indenfor finder man træer, hvis størrelse får samtalen til at stilne af, de urter, som landsbyen stadig indsamler til medicin og madlavning, samt en hule, der forbliver kølig, uanset hvor varmt det er udenfor, med lys, der strømmer ned gennem en åbning ovenfra.

En kort køretur opad, og så ligger hele historien pludselig foran én: dæmningen, den landsby, som dæmningen skabte, og solen, der går ned over dem begge. Det er det sidste, der sker. Du er tilbage på dit hotel kl. 18.30.

Afhentning og aflevering ved hotellet i Khao Sok og Cheowlan overnatningssted er inkluderet. I eftermiddag er der ikke adgang til nationalparken, så der skal ikke betales parkafgift. Højst 15 gæster, ledsaget af en lokal engelsktalende guide. Kører mandag og torsdag.